Jeg begynder at forstå at jeg har været en af de heldige.

Allerede i børnehaven havde jeg fornøjelsen af at få undervisning af musikundervisere tilknyttet det daværende Rytmisk Center i Silkeborg. Da jeg begyndte i folkeskolen, var jeg så heldig at komme på et musikhold på musikskolen der arbejdede med børnemusik i den mere gamle og klassiske forstand, samt et rytmehold på selve skolen, hvor vi arbejdede med dans, leg og rytmik. Ved siden af dette tog mine forældre mig med i den lokale folkedanseforening hvor jeg på børnehold og igennem legestuer havde mine første oplevelser med musik og dans.

Jeg har altid haft svært ved at stå stille til musikken, og det passede mig aldrig rigtigt at skulle stå stille med et bestemt udtryk når jeg skulle spille musical i mine ungdomsår. Det var først da dansen kom ind i billedet, at jeg virkeligt følte mig tilrette. Nu kunne jeg få lov til at bruge min krop som jeg så gerne ville, ofte samtidig med at jeg kunne synge.

Der manglede dog stadig et aspekt som jeg kun opnåede i min egen musik, nemlig at jeg kunne være skabende. Jeg husker som barn at jeg sad med min mors guitar i stuen og spillede spontansange, jeg fandt senere kassettebånd jeg havde optaget med en kammerat hvor vi improviserede sange med historier om hinanden.

Den bevidste improvisation kom mere eller mindre som et tilfælde ind i mit liv, jeg havde lært mig selv at spille guitar, og siden jeg var den umiddelbart ”mest musikalske” på efterskolen, var det mig der lærte at spille pentaton solo – og fik lov til at gøre det i stor til.

Efter dette gik det stærkt, jeg opdagede jazz, kom på MGK og fik undervisning i sang, spil og bevægelse (SSB) en gang om ugen. Året efter begyndte jeg på konservatoriet, fik åbnet øjnene for mere jazz, fri improvisation og endnu mere SSB. Jeg havde oplevelsen af at al ting begyndte at give mening, og det var har jeg først stiftede bekendtskab med Bernhard Christensen, Astrid Gøssel og Jytte Rahbek Smidt.

På baggrund af dette ønsker jeg med min opgave at dykke ind i de idéer der lå til grund for Bernhard Christensen, Astrid Gøssel og Jytte Rahbek Smidts musikpædagogiske arbejde. Hvem var de, hvordan opstod deres interesse for musikpædagogikken og arbejdet med børn og hvad var deres sammenhæng?

Med andre ord, et historisk overblik over ovennævnte personers virke og deres arbejde med børn og musikpædagogik.

Indledning
Bernhard Christensen
Astrid Gøssel
Jytte Rahbek Schmidt
Konklusion og perspektivering