-
november 18th, 2009DiverseJeg er ved at være klar til at starte på den praktiske del af mit bachelor projekt. Det er et projekt jeg har brugt rigtig meget tid på at finde den rigtige vinkel – nu er jeg for alvor klar og jeg glæder mig! Som den praktiske del af projektet har jeg valgt at kombinere mit børnemusik hovedfag med mit 3 årige flexfag SSB-ledelse (sang, spil og bevægelse), og laver undervisning for pædagoger fundet i Aalborgs børnehaver.
Børnehaverne modtog en beskrivelse af projektet som fortæller meget mere om hvad det er jeg har tænkt mig at lave:
Opslag til børnehaver – Morten Mosgaard Praktikhold
Uddrag fra teksten:
“Jeg har de sidste år været meget inspireret af det årelange og beundringsværdige arbejde af musikpædagogerne Bernhard Christensen, Astrid Gøssel, Jytte Rahbæk Schmidt og senere Leif Falk som jeg havde fornøjelsen af at besøge for ikke så længe siden. Det handler om at se kroppen og musikken som en helhed, og om at improvisationen og barnets spontane sang spiller en central rolle i opfattelsen af musik.”
Holdet er sat, og nu er det ellers bare at komme igang!
Tags: bachelor projekt, børnehave, børnemusik, Morten Mosgaard, musikopfattelse, opfattelse af musik, pædagoger, Undervisning
-
juni 18th, 2009Tanker, UndervisningJeg har som før nævnt i min musikhistorieopgave på konservatoriet, valgt at skrive om Bernhard Christensen, Astrid Gøssel og Jytte Rahbek Schmidt. Mit formål var at give mig selv et bedre overblik over deres arbejde og sammenhængen imellem hvad de lavede. Dertil havde jeg, og har jeg stadig en stor lyst til at komme til at “lære dem bedre at kende” – at finde ud af hvad de var for nogle mennesker.
Et aspekt jeg godt kunne ønske mig i musikpædagogikken og som jeg mangler, er en forholdstagen til hvad det kræver af underviseren, hvilke kompetencer man som underviser skal tillægge sin undervisning for at det bliver en succes. Et aspekt jeg ikke har fundet meget af i Bernhard, Astrid eller Jyttes arbejde. Der er dog ingen tvivl om at de alle har gjort et livslangt og beundringsværdigt arbejde med musikpædagogik, og jeg vil mene vi altid kan være dem taknemmelig for det arbejde de har gjort.
Deres arbejde kan på alle måder siges at være aktuelt den dag idag. Så sent som igår så jeg et foredrag med Sir Ken Robinson på TED.com, hvor han taler om hvordan skolesystemet dræber børns medfødte kreativitet. Parallelerne fra Astrid Gøssels artikler tilbage fra 30′erne-40′erne og til Sir Ken Robinsons tanker om dette emne er slående.
Der skal lyde en stor tak til Erik Lyhne for hans arbejde ikke mindst med bogen Musik med Mening, og for at mødes med mig for at give mig et bedre indblik i dette emne. Tak.
Du kan her læse uddrag fra min rapport:
Indledning
Bernhard Christensen
Astrid Gøssel
Jytte Rahbek Schmidt
Konklusion og perspektiveringLitteraturliste:
Bøger
Mit Motiv af Bernhard Christensen
Udgivet på Gyldendahl i 1983Musik med Mening af Erik Lyhne
Udgivet på forlaget Lyren i 2004Hjemmesider
Bernhard Christensen 9. Marts 1906 – 20. Marts 2004
Nekrolog af Peder Kaj Pedersen (PKP)
http://www.dvm.nu/hierarchy/periodical/dmt/2003-2004/08/?show=data/periodical/6/d/d/periodical-1118065507-372424-21126.tkl&type=periodicalDansk Kvindebiografisk Leksikon – Astrid Gøssel
Biografi af Lis Engel (LE)
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/981/Tags: Astrid Gøssel, Bernhard Christensen, Biografi, børnemusik, improvisation, Jytte Rahbek Schmidt, Kulturradikal, spontansang
-
juni 14th, 2009Diverse, Tanker, UndervisningSå blev det søndag, og tid til en gennemgang af de tekster der står rundt omkring på siden. Det har ført til en lettere rettelse af: Mig, komplet omformulering af Koncert og Undervisningen – samt til sidst en tekst om mit arbejde med dagplejebørn.
Det går stærkt med udviklingen af mine tanker og idéer med børnemusik, både på baggrund af min koncert og undervisnings aktivitet med også den undervisning jeg har fået på konservatoriet. Mit forløb med børnemusik er nu afsluttet, og det næste år færdiggøre jeg resten af min bachelor uddannelse – hvor året blandt andet byder på et spændene projekt med et undervisningsforløb af pædagogstuderende. De seneste opdateringer og projekter vil altid være at finde i denne blog-del af hjemmesiden, hvor jeg som tidligere løbende vil skrive om de aktiviteter jeg har gang i.
Som rosinen i pølseenden af dette indlæg har jeg opdateret “sagt om mine koncerter” med to nye udtalelser om mine børnekoncerter, en fra en Lille Morten og Stjernerne koncert og en fra en musik og bevægelseskoncert i en børnehave.
God læselyst og hav en dejligt dag.
Tags: børnekoncert, børnekoncerter, børnemusik, dagplejebørn, Morten Mosgaard, Morten Musik, musik i dagplejen, opdatering, Undervisning
-
juni 11th, 2009Morten Musik - solo koncert, TankerJeg har de sidste to dage været afsted og spille musik og bevægelseskoncert for henholdsvis en børnehave, og så i forbindelse med et projekt igennem et boligskab ved Løvvang i samarbejde med biblioteket og deres “Bog start”-kampagne som jeg tidligere har blogget om her.
Det har været to rigtigt gode koncerter, hvor vi fik mulighed for at synge, danse og lege sammen. Jeg har ved disse koncerter lagt meget vægt på at der er dynamik, og tid til at lytte til musik eller fortælling. Det er vigtigt børnene ikke får det indtryk, at musik altid er fuld fart over feltet og ren energi-udladning, der skal også være mulighed for det modsatte. Lige præcist i en musiksituation, har du mulighed for at udnytte børns reaktion på dynamik og kontraster, for det første til at holde børnenes fokus og samtidig til at kunne have passager hvor det er tankerne og musikken der får lov til at fylde. De sidste dages koncerter har været meget dynamiske, og det har virkelig gjort muligt at variere indholdet og de sange og lege jeg har brugt. Det er en fornøjelse at opleve når en sang automatisk tilpasser sig børnene, se hvordan de tager den til sig og får gjort den til deres egen – set med mine øjne i hvert fald, det er jo kun mig der ved hvad sangen var sidste gang den blev brug.
Efter koncerten idag fik jeg god snak med Helle Hørup børn og unge koordinator for afdelingens boligselskab som havde arrangeret koncerten, hendes kollega og Tove Christensen projektkoordinator på Bogstart kampagnen. Det var en fornøjelse at høre om alt det arbejde de gør ude ved Løvvang, ikke mindst med biblioteket, men også de aktiviteter der er lokalt derude. Jeg håber meget jeg får mulighed for at komme igen derude.
Og meget gerne i en læse lounge ude midt på græsset ved skurvognen her til sommer
Du kan læse mere om det arbejde der foregår i området i denne artikel: Et løft til Vangen
Tags: 3-6 år, bibliotek, bogstart, børnehave, børnekoncert, børnemusik, Koncert, løvvang, vangen


