Morten Musik
Musik mest for børn med Morten Mosgaard
  • Dagpleje og vuggestue

    scissors

    Jeg har været tilknyttet en privat samling dagplejer i løbet af sæsonen 2008-2009, hvor jeg en gang imellem har været forbi og lave lidt musik med dem alle. Denne erfaring har på tættere hold end musikalsk legestue, kunnet give mig et indblik i hvordan musikken er en del af denne aldersgruppes hverdag – når det kommer fra en undervisningssituation.

    Jeg valgte lige fra starten at skære helt ind til benet af musikken og give musikken en visuel dimension.

    Et eksempel på noget der er opstået i undervisningen er en meget simpel “start/stop” klappe leg. Når man spiller/klapper sammen, bruger jeg meget en “start/stop” metode hvor det i høj grad handler om at følge mig. For at understrege “stop” laver jeg en bestemt bevægelse og lyd for at understrege at nu sker stoppet. Børnene kopiere med tiden denne bevægelse, hvor begge arme ryger op og ud til siden, imens man måber med munden og laver et lille højlydt indtag af luft. Denne bevægelse kan med fordel bruges i andre situationer hvor man har brug for et “stop”, nemt, simpelt og effektivt.

    For at få børnene i spil, bruger jeg en lille kasse med pap-dyr, vi synger dyresangen og på skift kommer dem der tør op og henter et dyr, som de derefter viser til de andre. Når vi synger, spiller jeg for det meste guitar, og en start-leg med klap på låret har ført til at mange af børnene klapper på lårene når vi spiller og synger. Det ændrer sig med tiden stille og roligt hvem der tør komme op og hente et dyr.

    En anden leg der har været et af dagens højdepunkter må siges at være løbe-sangen. Den handler i alt sin enkelthed om at løbe fra den ene ende til den anden – det er noget der er til at forstå, og derfor er det en sikker vinder hver gang. Der er simpelthen bare noget ualmindeligt sjovt ved at løbe!

    Grundlæggende for timen er at den hele tiden udvikler sig fra gang til gang, og børnenes reaktioner er ny næsten hver eneste gang. En af de mest utrolige ting ved denne aldersgruppe er den udvikling børnene kommer igennem fra de begynder i vuggestuen og til de skal begynde i børnehave. Et aspekt der også gør det svært at favne alle børn i en time for dagplejerne, her er dagplejernes evne til at være der sammen med børnene og deltage i musikken helt afgørende – noget de på alle måder er i stand til.

Skriv en kommentar