Morten Musik
Musik mest for børn med Morten Mosgaard
  • Lille Morten og Stjernerne

    scissors

    Lille Morten og Stjernerne er mit drømmeorkester! Orkestret blev dannet tilbage i 2007 i forbindelse med Spil Dansk Dagen, hvor jeg i samarbejde med Simon Lindegaard fra Ikast Musikskole og Lars Bjerre fra børnehaverne i Ikast, arrangerede en kæmpe børnekoncert med over 600 børn – du kan læse en artikel om koncerter her: Lille Mortens Ballondans.

    Siden har Lille Morten og Stjernerne med mellemrum spillet koncerter, og senest indspillede vi en live cd på Trekanten i Aalborg hvor vi fik besøg af over 150 børn og pædagoger.

    Konceptet er at trække professionelle musikere ned på gulvet, så børnene kan komme helt tæt på musikere der er et med deres instrument. Derfor bruger vi ikke stort lys eller voldsom lyd, det skal være behageligt og naturligt at være til en koncert med Lille Morten og Stjernerne. Jeg ligger vægt på at der i koncerten vil være musikalske referencer til folk, jazz og verdensmusik, ligesom der skal være plads til at musikerne kan komme til at udtrykke sig igennem deres musikalitet.

    Sagt om Lille Morten og Stjernerne – Spil Dansk Dag koncert:

    “I efteråret 2007 havde jeg fornøjelsen af at samarbejde med Morten Mosgaard omkring to børnekoncerter i forbindelse med “spil Dansk” dagen. En fornøjelse, da Morten i alle faser er en dygtig musikpædagog, musiker og idémager, med forståelse for både det mulige og det umulige.

    Resultatet blev to koncerter for børnehaverbørn fra hele Ikast-Brande kommune. Jeg oplevede selv begge koncerter og så både børn og pædagoger gå med ind i musikkens verden og opleve koncerten med både øre og krop. Morten og musikerne havde en fantastisk fornemmelse for at spille og sammensætte programmet så det hele tiden var i børnehøjde og alderssvarende. Samtidig er musikken af så høj kvalitet, at også gamle rotter som undertegnede kunne fascineres og fanges.


    Morten er en gudsbenådet musiker og pædagog der forstår den svære kunst, at sætte sig selv foran 600 børn og så bringe børnene i centrum!”


    - Simon Lindegaard, Musikskoleleder ved Ikast Musikskole

    Musikere tilknyttet Lille Morten og Stjernerne:

    Er du interesseret i at vide mere om Lille Morten og Stjernerne, så send en mail eller ring og høre nærmere på morten@mortenmusik.dk eller 28 40 66 95.

Skriv en kommentar