-
januar 21st, 2012Morten Musik - solo koncertJeg var så heldig at spille en børnekoncert i anledningen af Glostrups Biblioteks 90 års fødselsdag. Der blev danset, rappet og leget til den store guldmedalje med den livlige flok der var dukket op til koncerten.
Tak for en god dag, og tak for billederne.
- Mere børnetog
- Og der lyttes intensivt
- Der planlægges indslag i børnetoget
Tags: børnekoncert, børnemusik, Koncert, koncert for børn, Morten Musik
-
december 1st, 2011Indspilning“Velkommen indenfor til koncert med Morten Musik og hans orkester Lille Morten og Stjernerne. Med splinter nye børnesange byder Morten Musik op til leg, sang og bevægelse igennem en god omgang Goddag-reggae, Dyre-jazz, Efterårs-tango og ikke mindst Tog-bossa. Slip fødderne løs og kom med.”
Køb
Lyt
Årets julegave
Morten Musik – Live med Lille Morten og Stjernerne
Nu har du muligheden for at købe årets jule-/kalendergave til dig selv, dine børn, niecer, nevøer, børnehave, fætter, kusine, farmor, ja egentlig alle mennesker der kan lide godt humør, leg og musik.
Tags: børnemusik, ide, julegave, kalendergave, Lille Morten og Stjernerne, Morten Musik, musik for børn
-
november 27th, 2011Indspilning
Så varer det ikke længe inden min første børneplade skal udgives, og du endelig kan få fingre i min splinter nye børnemusik. Den bliver udgivet af mit pladeselskab Jævn, og udkommer på både CD og download.Lys og læse mere på denne side:
Live med Lille Morten og Stjernerne
-
november 23rd, 2011Morten Musik - solo koncertNu varer det ikke længe inden “Morten Musik – Live med Lille Morten og Stjernerne” udkommer på cd og download, og jeg glæder mig rigtig meget til at løfte sløret for jer! Jeg har valgt at lave en release turné i anledningen, så kender du eller er du et bibliotek – kan de/du være med! Glæder mig til at høre fra jer.
-
november 11th, 2011Morten Musik - solo koncertJeg sidder netop nu på Maribo Bibliotek hvor jeg om lidt skal spille min anden ud af to sørøverkoncerter her på Lolland. Det er Maribo og Nakskov Biblioteker der er gået sammen, og har lavet et arrangement hvor børnene først klipper/klistrer lidt sørøverudstyr – det bedste de har lært, for så bagefter at skulle løse 4 spændende opgaver rundt omkring på biblioteket. Når de har været dette igennem stormer jeg ind, påfører mig talene mit sørøverkostume, spiller den bedste sørøvermusik og leger de bedste sørøverlege jeg nogen sinde har lært.
Det hele bliver ikke mindre pirat-agtigt af at jeg skal med færgen herover, og det blæste en pelikan idag skal jeg hilse at sige (godt jeg er søstærk som en ægte pirat!).
Jeg lavede en lille video mens jeg ventede på båden, her er “Kamp sangen” fra pirat koncerten:
Der hører en lille leg til kamp sangen, man sætter sig to personer med ryggen til hinanden og holder fast i hinandens arme ved at krydse dem så man har albue mod albue. Når der bliver talt for, gør man klar til at skubbe, og så gælder det ellers om at skubbe sin “modstander” ved at bruge fødderne til at skubbe bagud så man skubber ryg mod ryg. Det er en god, sjov og næsten ufarlig leg – hvis man passer lidt på. God fornøjelse
Tags: Koncert, Musik, pirat, sange, sørøver
-
oktober 31st, 2011Koncert projekterMin far var så flink og venlig at optage vores optræden ved Ikast Børnefestival med min telefon, jeg har klippet det bedste jeg kunne så i alle kan få et bedre indtryk af en livekoncert med Morten Musik Band når vi spiller alle de gode sange fra Smag For Leg. God fornøjelse.
Tags: børnekoncert, Morten Musik Band, Smag For Leg
-
oktober 21st, 2011Indspilning, Lille Morten og StjernerneDet er ved at være noget tid siden jeg sidst omtalte Lille Morten og Stjernerne her på siden, men nu er på tide igen. I Marts 2010 indspillede vi en liveoptagelse på Trekanten i Aalborg (se evt. her og her) hvor vi havde besøg af en fantastisk masse børn, og lydmand Henrik Birk, som havde taget en masse mikrofoner med til at optage hele koncerten.
Nu er udgivelsen næsten ved at være færdig, og jeg glæder mig som en lille dreng til at løfte sløret for jer. Hvornår jeg løfter sløret, jeg afsløre her på siden inden længe.
Jeg kan sige så meget om udgivelsen at jeg gerne vil sige tak til: Martin Granum, Michael Andersen, Jens Ulrich Madsen og Ole Skou for deres dejlige spil på udgivelsen, til Henrik Birk for checket optagelse, Christian Skjødt for fantastisk mastering og HvassHannibal for et smukt smukt cover.
Vi ses
-
september 7th, 2011IndspilningJeg har netop fundet en gammel optagelse tilbage fra 2007, det var dengang jeg fik at vide af min storesøster at jeg skulle være morbror. Jeg blev så uendelig lykkelig, at jeg aldrig har formået at sætte ord på den glæde jeg følte.
I samme anledning bad min storesøster mig om at skrive en godnatsang som hun kunne lytte til med min kommende niece inde i maven. Det siges at babyer kan genkende musik de har hørt mens de har været inde i maven, når de engang bliver født, og derigennem kan finde en ro og tryghed i denne musik. Opgaven er derfor et meget æresfuldt hverv.
Jeg havde helt glemt sangen, men syntes lige jeg ville dele mit resultat med jer fra dengang, jeg syntes det er en rigtig hyggelig sang, som jeg håber Emma og hendes mor fik meget glæde af. Sange er meget velegnet til godnat situationen også for de lidt større mennesker
“Det er tid til at falde til ro” indspillet af Morten Mosgaard (rytme, sang og guitar) og Jens Ulrich Madsen (klaver og bas).
Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.
-
september 5th, 2011IndspilningHer sad jeg på min dovne numse og mindedes de glade dage i Aalborg hvor jeg skrev den ene børnesang efter den anden. Ét af disse numre var en farvesang som jeg skrev til Ikast Gymnastikforenings Indmarch tilbage i 2007 vil jeg tro.
Sangen er velegnet som entré sang og har et rigtig fint børne-hoppe tempo.
Kan du bruge sangen til noget, tøv ikke – men skriv mig en besked på kontaktsiden og lad mig høre om du har brug for node, akkorder eller tekst.
“Alle farver skal stå sammen” indspillet af Morten Mosgaard (vokal, guitar og rytme) og Jens Ulrich Madsen (klaver, bas mm.)
Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.
-
september 4th, 2011Indspilning, NoderEndelig er de her, de bedste Morten Musik sange på noder, tekster og akkorder. Du kan hente dem ganske gratis på Musik og Papir-siden
Jeg håber sangene falder i god jord, og lad mig endelig høre hvis du har brug for gode råd til hvordan du kan bruge sangene – eller om du har brug for en optagelse af en af de mange sange og lege.
Rigtig god fornøjelse, og glædelig søndag.
- Morten
Tags: børnemusik, børnesange, musik for børn, nye, tekster





